Rejseanbefalinger Europa Asien Amerika Afrika

Dit rejseprogram

Glæd dig til en fascinerende studierejse på middelhavsøen Cypern. Kom på sporet af apostle og korsriddere og oplev øens berømte natur- og kulturskatte.

1. dag: Ankomst i Ercan og transport til hotellet

Vi lander i Ercan i den smukke nordlige del af øen og bliver i lufthavnen afhentet af vores dansk- eller engelsktalende rejseledere. Direkte transport til vores stjernehotel, hvor vi bliver de første 3 nætter.

2. dag: Nicosia, den antikke by Salamis & Skt. Barnabas klosteret

Velkommen til en labyrint af hyggelige gader i Nicosia – Europas sidste delte hovedstad. I den spændende nordlige del besøger vi en pragtfuld osmannisk karavanserai og får en fornemmelse for orientens atmosfære (entré inkluderet). Vi fortsætter turen til fods over ”grænsen“, den såkaldte ”grønne linje“, til den sydlige del, hvor der vil være god tid til at opleve byen på egen hånd. Træd ind i det brogede gadeliv og oplev kulturen på tæt hold eller gå en tur langs den venezianske mur. Derefter kører vi til Salamis, en smuk by fra romersk tid direkte ved havet (entré inkluderet). Vi besøger ruinerne fra byens forum, badeanlæg og det såkaldte gymnasium (idrætsplads fra oldtiden). Efter en dag fuld af oplevelser står vi i det nærliggende kloster Skt. Barnabas (entré inkluderet) andagtsfuld foran den hellige Barnabas‘ sarkofag. Han var apostel og martyr og æres som cypriotisk nationalhelgen.

3. dag: Skt. Andreas klosteret, Golden Beach & Agios Afksentios kirken

I dag lægger vi ud med en panoramatur i retning mod Karpaz til den mere uberørte del af Nordcypern. Vi passerer den maleriske fiskerlandsby Dipkarpaz og fortsætter til det fascinerende Skt. Andreas klosteret (entré inkluderet), der er viet til apostlen Andreas og regnes for at være et af de vigtigste valfartssteder på øen. Herefter kører vi til Golden Beach, Cyperns skønneste strand. Her går vi en afslappende tur, og hvis vi er heldige kan vi måske se sporene efter havskildpadden ”Caretta caretta“ i sandet. Som afslutning på turen l ægger vi vejen forbi den imponerende kirke Agios Afksentios i Büyükkonok (entré inkluderet), der er blevet restaureret som led i et EU-kulturprojekt.

4. dag: Famagusta, Skt. Nikolaus-katedralen & Miniaturepark

Vores tur i dag går til Famagusta og direkte til vores næste højdepunkt: den imponerende Skt. Nikolaus-katedralen (entré inkluderet), som osmannerne omdøbte til det, vi i dag kender som Lala Mustafa Pasha-moskeen. Derefter går vi ned til havnen, hvor vi i et moderne tæppegaleri stifter bekendtskab med et fascinerende, århundrede gammelt kunsthåndværk. Det er betagende at se de håndvævede tæppers mangfoldighed, design og farvepragt. Derefter besøger vi Miniatureparken (entré inkluderet) med Cyperns 15 vigtigste seværdigheder i miniformat. De følgende 4 nætter er vi på et hotel i nærheden af Kyrenia.

5. dag: Bellapais klosteret, havnebyen Kyrenia, fæstning & skibsmuseum

Gennem de pragtfulde Pentadaktylos-bjerge kører vi op i en højde på 700 m og ser på det berømte kloster Bellapais (entré inkluderet) – et gotisk mesterværk, som blev bygget med hjælp fra korsridderne. I det 13. århundrede drog mange kristne på pilgrimstogt til dette klosteret, hvor man efter sigende opbevarede et fragment af det hellige kors. Vi går gennem rækker af cypresser og nyder det fantastiske udsyn på havnebyen Kyrenia. Dette flotte panorama inspirerede forfatteren Lawrence Durrel til sit berømte værk ”Bitre citroner“. Derefter kører vi til Kyrenias gamle havn. Her vipper hvide både i det turkisfarvede vand. Vi går langs havnepromenaden hen til det kolossale fæstningsanlæg (entré inkluderet), som er byens vartegn. De 21m høje mure rejser sig majestætisk foran os. I nærheden kan vi beundre et antikt skibsvrag fra 300 f.Kr. I museet (entré inkluderet) vises mange af dets meget velbevarede originale dele. I et produktionssted for smykker og lædervarer kan vi beundre stedets store håndværkstradition. Her har du mulighed for at købe et helt personligt feriesouvenir. Aftenen slutter i vores komfortable hotel.

6. – 7. dag: Kyrenia

Nu er der god tid til at slappe af og gå på opdagelse. Nogen nyder tiden ved poolen, tager på en hyggelig gåtur eller besøger et traditionelt dampbad. De maleriske caféer i havnebyen Kyrenia indbyder til et lille hvil. Andre udforsker på egen hånd omegnens natur- og kulturskatte: det kan f.eks. betale sig at besøge Gecitköy-dæmningen og den antikke by Soli. Eller den imponerende Mamas-kirke med de flotte kalkmalerier.

8. – 15. dag: Ekstra ferie på det eksklusive 5-stjernet luksushotel direkte ved stranden

De følgende dage kan du slappe af på dit moderne 5-stjernet luksushotel direkte ved stranden. De komfortable værelser har luksuriøst og moderne udstyr. Slap af i hotellets flotte wellnessområde, bl.a. med sauna. Nyd poolen, eller gå en tur langs stranden. Den 15. dag er der direkte transport til lufthavnen og derefter hjemrejse.


Inkluderet i prisen

  • Flyrejse tur/retur til Ercan med velrenommeret flyselskab⁵
    inkl. transport lufthavn – hotel – lufthavn
  • 7 dage en af danskernes mest populære studierejser til Cypern
    – 7 overnatninger i dobbeltværelse på udvalgte 4- og 5-stjernede hoteller (national standard)
    – 7× stor morgenbuffet
    – Rundrejse i vores moderne rejsebus med klimaanlæg med kvalificeret dansk- eller engelsktalende studierejseledere (alt efter tilgængelighed)
    – Spændende udflugtsprogram + entréer (iht. programmet) bl.a. med følgende højdepunkter:
    • Nicosia
    • Den antikke by Salamis
    • Skt. Barnabas klosteret
    • Skt. Andreas klosteret
    • Golden Beach
    • Agios Afksentios kirken
    • Famagusta
    • Skt. Nikolaus-katedralen
    • Miniaturepark
    • Bellapais klosteret
    • Kyrenia
    • Skibsmuseum
  • 8-dages afslapning på 5-stjernet luksushotel direkte ved stranden
    – 7 overnatninger i dobbeltværelse på det eksklusive 5-stjernet luksushotel (national standard)
    – Kvalificeret engelsktalende rejseledere
    – Fri benyttelse af hotellets faciliteter:
    flot udendørs pool, opvarmet indendørs pool, egen strand og super wellnessområde, bl.a. med sauna
  • Lægevagt døgnet rundt



5 f.eks. Freebird Airlines (kendt charterflyselskab), eller Turkish Airlines (bedste europæiske flyselskab 2011-2016 iht. Sky Trax World Airline Award) med omstigning i Antalya eller Istanbul


Dine yderligere tjenester³

Nydelsespakke:

Pakken indeholder stor aftenbuffet med internationale specialiteter hver dag på den 7 dage lange studierejse: kun 1300,– DKK pr. person.

Tillæg for enkeltværelse: 2290,– DKK pr. person (alt efter disponibiliteten).



3 Ikke indeholdt i pakkeprisen.

Inklusive spændende udflugtsprogram !

Vores 4- og 5-stjernede hoteller på studierejsen !

Billederne er eksempler

8-dages afslapning på 5-stjernet luksushotel !

Billederne er eksempler

Landeinformationer (Nord)-Cypern

janfebmartsaprilmajjunijuliaugsepoktnovdec
NICOSIA161719232933353533292318
KØBENHAVN2371218222423201573

Vigtig oplysning:

På grund COVID-19-pandemien gælder i øjeblikket i alle rejselande landespecifikke, forskellige bestemmelser og hygiejneforskrifter, som kan blive ændret med kort varsel. Også indrejsebestemmelserne kan ændres med kort varsel. Derfor har vi samlet de vigtigste oplysninger til din TSS-rejse til dig på https://www.tss-travel.dk/rejs-sikkert/. Oplysningerne kontrolleres og opdateres selvfølgeligt regelmæssigt. Se også Udenrigsministeriets hjemmeside (https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/coronavirus/) før afrejse.

Cypern:

Øen Cypern ligger i det østlige middelhavsområde og er den tredjestørste middelhavsø efter Sicilien og Sardinien. Geografisk hører øen med til Asien, men politisk og kulturelt hører den under Europa.
Cypern har været delt siden 1974. Den internationalt anerkendte Republik Cypern kontrollerer kun den sydlige del af øen, der er adskilt fra den nordlige del gennem en demarkationslinje, den såkaldte grønne linje/green line. Indtil videre er det kun Tyrkiet, der har anerkendt den nordlige del af Cypern som selvstændig stat. Den tyrkiske republik Nordcypern udgør lidt over en tredjedel af hele øen.

Land og folk:

Der findes næppe et land, der har en så rig historie som Cypern. Rejsen omfatter et besøg af basarerne, hvor du kan få et indtryk af en orientalske atmosfære. Fremstilling af traditionelle tæpper, smykker og lædervarer har – til dels i århundreder – været en fast del af den orientalske kultur. Derfor besøger vi på vores rundrejse også et smykkeværksted, en læderforretning og et moderne tæppegaleri. Her kan du få mere at vide om tæppeknytningens kunst og opleve, hvordan de håndknyttede tæpper er blevet produceret i generationer. Der vil være en demonstration af, hvordan silketrådene forarbejdes, hvordan uld farves og hvordan den filigrane og meget tidskrævende knytning foregår. I alle værksteder har du 1-2 timers tid til at kigge på kunsthåndværket og produkterne.
På Cypern er det helt almindeligt at forhandle om prisen, men er du ikke interesseret i at købe noget, må du bare melde klart ud. I indkøbscentre og supermarkeder pruttes der ikke om prisen, heller ikke de steder, hvor de lokale landmænd sælger deres grøntsager.
I Nordcypern giver man normalt drikkepenge. Ligesom i USA udgør de en del af lønnen i servicefagene, og samtidigt er de et udtryk for påskønnelse af god service. Stuepigen på hotellet får normalt ca. 7 DKK pr. nat, mens det er almindeligt at give restaurantpersonalet eller taxachaufføren ca. 10% af fakturabeløbet. I forretninger betales der ingen drikkepenge. I forbindelse med grupperejser anbefales det at give guiden ca. 15 DKK pr. dag/person og chaufføren 7-15 DKK pr. dag/person, men naturligvis er det altid op til en selv, om man ønsker at give drikkepenge, og i givet fald hvor meget.

Trafik:

Den tyrkiske republik Nordcypern har venstrekørsel.

Lokal tid:

Nordcypern er en time foran Danmark hele året.

Elektricitet:

240 V, adapter er påkrævet.

Telefon:

Landekoden for Nordcypern er 0090, som indtastes foran det nummer, du ønsker at ringe til (evt. bortfalder det første 0 i områdenummeret). Når der ringes til Danmark, indtastes 0045 foran det 8-cifrede telefonnummer.

Indrejsebestemmelser for danske statsborgere:

Visumfri indrejse til Nordcypern for danske statsborgere, hvis opholdet varer maks. 90 dage. Ved indrejsen kræves fremvisning af pas, der på tidspunktet for indrejsen skal være gyldigt i mindst 6 måneder.
Det anbefales, at borgere fra andre lande indhenter oplysninger om de gældende indrejsebestemmelser på den tyrkiske ambassade i København. Yderligere informationer på: http://mfa.gov.ct.tr/consular-info/visa-regulations/.
Det anbefales statsborgere fra andre lande at kontakte deres ambassade vedrørende gældende indrejsebestemmelser. Du er selv ansvarlig for at ansøge om et eventuelt påkrævet visum samt at medføre det.
TSS er ikke ansvarlig, hvis du forsømmer dette. Vær venligst opmærksom på, at indrejsen er afhængig af immigrationsmyndighedernes godkendelse.
Normalt er det ikke noget problem for EU-borgere med gyldige rejsepapirer at passere den grønne linje, der adskiller den nordlige og den sydlige del af øen, ved de dertil indrettede overgangssteder. Der vil normalt heller ikke være vente- eller opholdstider. Ved overgangene foretages der identitetskontrol (rejsepas) i begge retninger.

Rejseleder:

Vores rejseledere er meget veluddannede og informerer udførligt og detaljeret om land og folk, historie, kultur m.v. Desuden står de altid klar til at hjælpe eller vejlede dig, f.eks. i forbindelse med værelsesfordelingen. Glæd dig til at lære dem nærmere at kende på det første informationsmøde, hvor du bydes velkommen. På mødet får du alle de informationer du måtte ønske om rejsens forløb. Der er virkelig noget at se frem til: Vi har nemlig sammensat et meget alsidigt og afvekslende rejseprogram med utallige højdepunkter, der giver dig mulighed for at komme tæt på Nordcyperns rige kultur, spændende landskaber og gæstfrie befolkning.

Ekstra pakker:

En lang række ydelser er allerede inkluderet i rejseprisen, og flere ydelser kan tilvælges. Vi anbefaler, at du tilvælger følgende pakketilbud. Du vil nyde godt af følgende virkelig gode særvilkår:
Nydelsespakke: Pakken indeholder stor aftenbuffet med internationale specialiteter hver dag på den 7 dage lange studierejse: kun 1300,– DKK* pr. person.
Oplevelsespakke: Pakken indeholder højdepunkter og oplevelser i det vestlige Cypern: udflugt til Gecitköy-dæmningen, den antikke by Soli & Mamas-kirken, besøg af korsriddernes borg Skt. Hilarion, Cypriotisk aften med underholdningsprogram kun 990,– DKK pr. person (kan bookes på destinationen).
* Ved booking på destinationen kan pakkepriserne variere.

Valuta/banker/kreditkort:

Den tyrkiske valuta hedder Tyrkiske Lira (TRY). Kurs: (august 2022) 1 dansk krone (DKK) = 2,45 tyrkiske lira; 1 tyrkisk lira (TRY) = 0,41 danske kroner (DKK).
Euro- og rejsechecks accepteres af de fleste banker, hoteller og vekselbureauer. Kontanter kan veksles i bankerne i den almindelige åbningstid. Bankernes åbningstid: om sommeren ma til fr kl. 8:00 – 12:00, om vinteren ma til fr kl. 8:00 – 12:00 og kl. 14:00 – 16:00.
BEMÆRK: Pas på, når du benytter betalingskort, idet der tidligere er sket svindel med kreditkort, hvor kortene og PIN-koden skimmes og der efterfølgende hæves i pengeautomaterne med falske kort. Derfor anbefales det at holde godt øje med betalingskortene og bruge den anden hånd til at skærme for koden, når denne tastes ind. Ved brug af betalingskort med PIN-kode på vekslingskontorerne manes ligeledes til forsigtighed.

Toldbestemmelser:

For turister gælder følgende bestemmelser: Der er ingen begrænsning for indførsel af udenlandsk valuta. Udførsel af valuta er tilladt op til et samlet beløb på 5000 USD eller tilsvarende beløb i tyrkiske lira. Rejsende må ind- og udføre personlige smykkegenstande til en samlet værdi af 15000 USD. Værdi herudover skal deklareres ved indrejsen. Ved køb af smykker i Tyrkiet kræves købsdokumentation.
I øvrigt må følgende varer indføres ved indrejsen til Nordcypern (gælder pr. person, dog ikke for transitrejsende): Personlige ejendele: Varer til personlig brug inkl. medicinsk udstyr og medicin samt gaveartikler op til en samlet værdi af 300 euro (børn under 15 år op til 145 euro).
BEMÆRK: Hvis du har købt varer i et land uden for EU og mellemlander med fly i et EU-land på vej hjem, gælder reglerne for varer købt i landet uden for EU. Hvis en af dine varer har en værdi på mere end 3.250 DKK (eller 2.250 DKK), skal du betale told og afgifter af hele varens værdi. I tolden bliver du bedt om at vise kvitteringer for dine køb. Husk derfor at gemme kvitteringerne, så du kan dokumentere, hvad du har købt og betalt. Nærmere oplysninger vedr. toldregler for indførsel af varer til Danmark, se: www.skat.dk.
Risiko for straf: I begge lande idømmes der hårde straffe for køb, besiddelse og udførsel af ”kultur- og naturværdier”, da disse betragtes som statslig ejendom. Turister, der ikke overholder disse regler, risikerer flere måneders varetægtsfængsling og betaling af store kautionsbeløb (aktuelt ca. 9000 euro), også i tilfælde, hvor det drejer sig om antikviteter eller gammelt udseende genstande af tilsyneladende ringe værdi. Derfor advares der udtrykkeligt imod at købe f.eks. antikviteter, gamle mønter, fossiler m.v. af lokale handlende eller selv at medbringe disse.
OBS: I nærheden af bufferzonen og foran militæranlæg er der på hele Cypern absolut forbud mod fotografering; ikke altid henviser skiltning tydeligt til dette forbud.

Medicinske oplysninger:

Tjek mindst 8 uger inden din rejse udenrigstjenestens aktuelle medicinske oplysninger om det pågældende land (https://rejse.ssi.dk/).
Hver side om det pågældende land indeholder bl.a. oplysninger om vaccinationsanbefalinger, aktuelle sundhedsricisi eller sygedomsudbrud samt oplysninger om lægehjælp i udlandet. Pas på rå madvarer, upasteuriserede mælkeprodukter (f.eks. nymalket mælk, is) samt frugt, der ikke kan skrælles. Drik ikke vand fra vandhanen og undgå isterninger i drikke! En god tommelfingerregel er at give afkald på madvarer, der ikke kan koges eller skrælles!
Udgifterne til behandling i den nordlige del af Cypern dækkes som regel ikke af danske sundhedsforsikringsselskaber. Hverken det gule sundhedskort (den offentlige rejsesygesikring) eller det blå sundhedskort (EU-sygesikringskortet) dækker sygdom eller ulykke i Nordcypern. Det anbefales derfor, at man som rejsende i Nordcypern. Alle danskere, der rejser til eller opholder sig i Nordcypern opfordres derfor til at tegne en privat rejsesygeforsikring.
Kunden skal sikre sig, at dennes fysiske og psykiske tilstand er forenelig med den ønske rejse. Denne skal søge oplysninger om den fysiske bevægelighed og psykiske uafhængighed i forbindelse med rejsen.

Ingen garanti for rigtigheden af oplysninger/Status: august 2022

kundenstimmen


“Jeg var ganske enkelt overvældet af, hvor velorganiseret og gnidningsfrit rejsen blev gennemført. Tak!“

Fru H., rejsende, 14.02.2016⁴


“En interessant rejse i flotte hoteller med kompetente rejseledere til en meget god pris.“

Fru E., rejsende, 16.11.2017⁴