Dit 4-stjernede hotel: SEASHELLS RESORT AT SUNCREST

Beliggenhed:

Det kendte 4-stjernede ”Seashells Resort at Suncrest“ ligger midt i det maleriske St. Paul´s Bay i det skønne Qawra med en dejlig udsigt over Middelhavet og med restauranter, barer og shoppingmuligheder tæt på. Maltas hovedstad Valletta befinder sig ca. 30 min. kørsel derfra. Busstoppested lige overfor resortet.

Indretning:

Det populære ferieanlæg byder på komfortable og stilfuldt indrettede værelser i moderne omgivelser. På restaurant Coral Cove kan du nyde morgen- og aftenbuffet i afslappet atmosfære. Kig med, når kokkene tilbereder maden, og nyd den fantastiske udsigt fra restaurantens terrasse. I spa-området (”Carisma Spa”) tilbydes tyrkisk hamam med traditionel massage (mod betaling), og til anlægget hører desuden en stor udendørs swimmingpool med hydro-massage (afhængig af vejret). Indendørs swimmingpool og motionsrum 50 m fra hotellet.

Værelser:

Alle standardværelser er stilfuldt indrettet og udstyret med bad/WC, hårtørrer, fladskærms-satellit-TV, WLAN (gratis), pengeboks og køleskab. Derudover har alle værelser egen altan.

En udflugt til Golden Bay + UNESCO-verdensarvssted Skorba !

Dyk ned i den naturlige skønhed på Maltas nordside, hvor det første stop fører os ind i hjertet af landsbyen Mellieha. Her besøger vi den Hellige Jomfru Marias valfartskirke i Mellieha. I kapellet, som ligger på kanten af et plateau, findes en byzantinsk fresko af Jomfru Maria.

Vi kører herefter ud til yderområdet af landsbyen for at se det barokke Selmun-palads fra det 18. århundrede, som dengang var kendt som den restituerende residens for Johanniterne, kendt over hele verden som Malteserne. Vi kører videre til nordvestkysten, hvor vi når Guldstranden. Derefter kører vi til Skorba – resterne af et megalittempel – som også er udnævnt som UNESCO-verdenskulturarv. Vores rute fører os videre til Anchor Bay. Her tager vi et fotostop ved den maleriske fi lmkulisse, hvor fi lmen med Robben Williams som Skipper Skræk blev optaget.


Lær Malta at kende på vores dejlige udflugter, der er inkluderet i den store pakke (”Nydelse og kultur”):

Heldagsudflugt “Land & folk“

På denne udflugt lærer vi befolkningens og landets kultur, håndværk, historie og traditioner nærmere at kende. Vi udforsker San Anton paladset med dets yppige grønne haver med eksotiske træer og planter. Midt i denne storslåede botaniske have ligger paladset fra det 17. århundrede, som stormesteren tidligere brugte som sin sommerresidens, men som i dag fungerer som præsidentens, dvs. statsoverhovedets, primære bolig.

Vi kører videre til øens centrum for at besøge håndværkslandsbyen Ta’Qali. Vi kører videre i sydøstlig retning gennem byer og landsbyer, indtil vi når den rolige landsby Marsaxlokk, som er hjemby for de lokale fiskere. De farverige både, de såkaldte ”Luzzu”, som sejler i land med dagens fangst, danner den perfekte kulisse for vores middagspause. Vores tur fortsætter gennem den lille by til Den Blå Grotte, der er berømt for sine mange naturhuler og glitrende blå vand.

Halvdagsudflugt “Det gådefulde Malta“

Vores tur fører os ind i Maltas hjerte, hvor vi tager et stop på Mostas hovedplads, som først og fremmest er kendt for sin runde bygning. Dette er en sognekirke, som er tilegnet Jomfru Marias himmelfart, og som primært er kendt for sin kuppel, der betragtes som en af de største i Europa. På vejen til Dingli stopper vi i en af de få skovområder på Malta, som ligger i en frugtbar dal på hvis bjergtop det majestætiske Verdala palads troner. Det blev bygget i 1582 og fungerer i dag som offi cielt palads for Maltas præsident.

Kort tid herefter når vi det store Dingli plateau. Dette er Maltas højeste punkt, ca. 250 meter over havets overflade. Området giver ikke kun en spektakulær udsigt ud over det åbne hav, men også til den lille ubeboede ø Filfla. Vi kan reflektere over de hemmelighedsfulde, præhistoriske spor, som fører gennem det stenede plateau. Er det måske resterne af et gammelt vandingssystem? Arkæologerne leder stadigvæk efter et svar.

Inkluderet i prisen

  • Rutefly tur/retur til Malta med velanset flyselskab LUFTHANSA (eller af lignende standard),
    inkl. sikkerhedsgebyrer, inkl. transport til og fra hotellet
  • 7 overnatninger på 4-stjernet hotel SEASHELLS RESORT AT SUNCREST på standard dobbeltværelse (national standard),
    – Gratis benyttelse af hotellets faciliteter: attraktiv udendørs pool og skønt wellness-område med sauna, desuden opvarmet indendørs pool og komplet udstyret motionsrum i en af sidebygningerne
    – 7x stor morgenbuffet
    – Gæsterne serviceres af vores venlige dansk- eller engelsktalende rejseledere (afhængigt af tilgængelighed)
  • Skøn udflugt til Golden Bay + UNESCO-verdensarvssted Skorba!
  • Lægevagt døgnet rundt

Dine yderligere tjenester

Eksklusiv pakke “Nydelse & Kultur“:

Pakken indeholder 7x stor international aftenbuffet inkl. drikkevarer samt heldagsudflugt “Land & folk“ og halvdagsudflugt ”Det gådefulde Malta“. Alt dette får du for kun 1600,– DKK pr. person.

Ekstra ferieuge:

Du kan forlænge din ferie på det 4-stjernede luksushotel Seashells Resort med 1 uge fra 1490,– DKK pr. person inkl. halvpension.

1490,– DKK: 04.12.2017
22.01. – 29.01.2018
2190,– DKK: 13.11. – 27.11.2017
05.02. – 19.03.2018

Tillæg for enkeltværelse:

1500,– DKK pr. person (alt efter rådighed).

Landeinformationer Malta

 janfebmartsaprilmajjunijuliaugsepoktnovdec
VALLETTA161617222430333230272216
KØBENHAVN2351015202321171251

Beliggenhed:

Ø-staten Malta ligger i Middelhavet og består af hovedøen Malta, de mindre øer Gozo og Comino og de tre små ubeboede øer Cominotto, Filfla og St.Pauls. Ud af et samlet areal på 316 kvadratkilometer falder 247 på hovedøen Malta, der er ca. på størrelse med Langeland. Ø-gruppen ligger 93 km syd for Sicilien og 290 km nord for der nordafrikanske kyst.

Hovedstad

Valletta

Statsform

Republik (medlem i Commonwealth) siden 1974. Forfatning fra 1974, seneste ændring i 1987. Har været uafhængig siden 1964 (tidligere britisk kronkoloni). Malta er medlem i EU.

Religion

97% af befolkningen tilhører den romerskkatolske kirke.

Sprog

De officielle sprog er maltesisk og engelsk. I det daglige tales der også italiensk.

Klima

Malta er kendt for sin blå himmel og sine mange solskinstimer. I vintermånederne (november og december) skinner solen i gennemsnit 6 timer om dagen, fra juni-august kommer den helt op på 12 timer. Også om foråret og efteråret kan det ind imellem blive godt varmt, når Scirocco-vinden blæser varm og tør luft fra Afrika ind over Malta. Om vinteren kommer temperaturen sjældent ned under 10°C. I efterårs- og vintermånederne kan der komme enkelte regnskyl, men de er som regel af kort varighed.

Elektricitet

På Malta benytter man 220/240 V vekselstrøm (frekvens 50 Hertz) og engelske 3-bens stik. Rejsende fra Danmark bør derfor medbringe en passende adapter. Alternativt kan adapterne lånes på de fleste hoteller eller købes i en lokal butik for næsten ingen penge.

Lokal tid

GMT. Fra sidste søndag i marts til sidste søndag i oktober: GMT +1 (sommertid).

Telefon

Landekoden for Malta er 00356 – efterfulgt af det pågældende telefonnummer. På Malta, Gozo og Comino findes der ingen områdenumre. Hvis du ringer til Danmark fra Malta, indtastes 0045 og herefter det 8-cifrede telefonnummer

Land og folk

På de tre beboede øer er landskabet præget af bakker og terrasseformede marker. På Malta findes der hverken bjerge eller floder, men ude ved kysterne ligger der havne, bugter, dejlige sandstrande og små klippebugter. Man kan sejle med færgen fra Malta til Gozo, der har en frodig vegetation, et blidt bølgende bakkelandskab og stejle klipper. Comino er den mindste ø. Der er færgeforbindelse herfra til Malta og Gozo.

Indrejsebestemmelser for danske statsborgere:

Malta har underskrevet den europæiske aftale af 13.12.1957 om regulering af persontrafik mellem Europarådets medlemslande. Passet skal være gyldigt under opholdets varighed. Danske provisoriske pas samt EU-nødpas anerkendes, og det samme gælder for forlængede danske pas. Det er dit eget ansvar at sikre, at du overholder et andet lands ind- og udrejseregler. Det er landets myndigheder, som fastlægger ind- og udrejsereglerne for landet, og det er dem, der kan afgøre, om du opfylder kravene. Derfor anbefales det, at du kontakter det pågældende lands myndigheder forud for din rejse for bl.a. at sikre, at dit pas er gyldigt og at du opfylder evt. visumkrav. Sådanne oplysninger kan du bl.a. få fra en ambassade eller et konsulat for det land, du skal rejse til.
Udenlandske statsborgere, herunder personer med dansk flygtningepas eller fremmedpas, opfordres til at søge oplysning ved en ambassade eller et konsulat for det land, de ønsker at besøge, da visumreglerne for oprindelseslandets statsborgere kan være gældende. TSS Travel Service Scandinavia AS bestræber sig på løbende at aktualisere alle informationer.

Valuta/banker/kreditkort:

Siden den 01.01.2008 har euroen været den officielle valuta på Malta. Vekselkurs (maj 2017):
1 DKK = 0,13 EURO, 1 EURO = 7,45 DKK
BANKERNES ÅBNINGSTIDER:
Man-fre kl. 08.30-12.30 og lør kl. 08.30-11.30. Nogle banker har længere åbningstider.
KREDITKORT
På de fleste hoteller og restauranter og i mange forretninger kan der betales med Visa, Mastercard, American Express og Diners Club. Detaljerede oplysninger fås hos udstederen af det pågældende kreditkort.
EC-/MAESTRO-kort
Med et EC-kort og PIN kan der hæves lokal valuta i pengeautomater over hele Europa. Kort med Cirruseller Maestro-symbol accepteres normalt også som betalingsmiddel. Nærmere oplysninger ved henvendelse til banker og andre pengeinstitutter.

Toldbestemmelser:

Ved indrejse til eller transit gennem Malta skal kontante beholdninger (uanset hvilken møntfod) eller let omsættelige værdier (obligationer, rejsechecks m.v.) svarende til 10.000 euro eller derover deklareres. Gaver til en værdi af max. 190 euro (ca. 1.400 DKK) må gerne indføres toldfrit i den personlige rejsebagage. Dertil hører også varer, der er blevet købt i taxfree-shoppen i ankomsthallen. Bemærk: Værdien af større gaver kan ikke fordeles på en gruppe, f.eks. på forskellige familiemedlemmer. Hvis værdien af de indførte varer overstiger 190 euro, skal der betales toldafgift (bestemt procentdel).
Disse regler gælder dog ikke for varer, der indføres til Malta fra EU-medlemslande. Hvis der kræves særtilladelse til at indføre bestemte genstande (f.eks. våben), vil disse blive opbevaret i tolden, indtil tilladelsen er givet. Yderligere oplysninger om toldbestemmelser o.lign. fås ved direkte henvendelse til Maltas ambassade, der kan give bindende oplysninger. Danske toldbestemmelser: Se skattevæsenets hjemmeside www.skat.dk eller ring til toldmyndighederne.

Særlige strafferetlige bestemmelser:

Det er strafbart at eje euforiserende stoffer i selv ganske små mængder. På Malta betragtes import af stoffer som udgangspunkt altid som “dealing“, dvs. som handel med stoffer, og straffes med fængsel i mindst 6 mdr. Ved indrejsen kan medbragte euforiserende stoffer afleveres i tolden, hvilket er straffefrit. Hvis handel med euforiserende stoffer påvises, venter der lange fængselsstraffe på op til 15 år.

Medicinske oplysninger:

Vaccination
Forud for rejsen skal det tjekkes, at de påkrævede vaccinationer for børn og voksne er i orden. Hvis man er særlig udsat på rejsen (f.eks. for aktuelle udbrud, manglende hygiejne, utilstrækkelig medicinsk behandling, særlige arbejdsmæssige eller sociale kontakter) bør man desuden overveje at blive vaccineret mod hepatitis A og B. Nærmere Solfølsomme personer bør under alle omstændigheder medbringe langærmede bluser, t-shirts m.v. og solcreme med høj beskyttelsesfaktor, idet solstrålingen og ozonbelastningen på Malta ligger langt over den danske. Om sommeren og i det tidlige efterår kan den fugtige varme godt være en belastning for hjerte og kredsløb, og om efteråret og vinteren kan det fugtige og kølige vejr fremkalde irritationer i luftvejene. På grund af klimaforholdene på Malta kan længere ophold på øen give reumatiske problemer. Postevandet er en blanding af grundvand og afsaltet havvand og bør ikke drikkes, medmindre det er blevet kogt grundigt forinden. Vi kan ikke garantere for rigtigheden og fuldstændigheden af de medicinske oplysninger og fralægger os desuden ethvert ansvar i tilfælde af skader. Du er altså ansvarlig for egen sundhed. Vi anbefaler derfor, at du tegner en rejsesygeforsikring.
Deltagelse med rullestol og / eller rollator er desværre ikke mulig.

Ingen garanti for rigtigheden af oplysninger/Status: maj 2017

kundenstimmen


“Rejsen har været en stor kulturoplevelse til virkelig billige penge, og det siger vi mange tak for. Vi ønsker jer fortsat held og lykke fremover.”

I. H. rejsende, 07.11.20154


“Rejsen var velorganiseret og serviceringen var i top. Hotellerne og maden var der heller ikke noget at udsætte på, så det har været en rigtig god rejse.”

U. A. rejsende, 13.11.20154


4 TSS Travel Service Scandinavia AS og RSD Reise Service Deutschland er del af en europæisk rejsekoncern, der tilrettelægger rejser for kunder fra fl ere europæiske lande. Undersøgelsen blev gennemført med personer, der rejste med TSS/RSD til Dubai i marts 2014. Kommentarerne stammer fra kunder, der har rejst med vores virksomhedsgruppe.

Forstørrelse: