Rejseanbefalinger Europa Asien Amerika Afrika

Landeinformation om Jordan

Sammenligning af de højeste temperaturer

janfebmartsaprilmajjunijuliaugsepoktnovdec
AMMAN131416232730313229262115
KØBENHAVN2351015202321171251

Vigtig oplysning:

På grund COVID-19-pandemien gælder i øjeblikket i alle rejselande landespecifikke, forskellige bestemmelser og hygiejneforskrifter, som kan blive ændret med kort varsel. Også indrejsebestemmelserne kan ændres med kort varsel. Derfor har vi samlet de vigtigste oplysninger til din TSS-rejse til dig på https://www.tss-travel.dk/rejssikkert/. Oplysningerne kontrolleres og opdateres selvfølgeligt regelmæssigt. Se også Udenrigsministeriets hjemmeside (https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/coronavirus/) før afrejse.

Geografi:

Mod vest grænser Jordan op mod Israel og de palæstinensiske selvstyrområder på Vestbredden, i nord mod Syrien, i nordøst mod Irak og mod syd og sydøst mod Saudi-Arabien. I nordvest ligger det Døde Hav og i sydvest det Røde Hav. Hovedstaden Amman ligger 800 m over havet, Det Døde Hav er verdens dybeste sø (400 m under havet). Jordanfloden forbinder Det Døde Hav med Genesaret Sø i Israel. Ca. 80% af landet er ørken.

Regeringsform:

Hashemitisk kongerige Jordan med konstitutionelt arveligt monarki under statsoverhoved kong Abdullah II. Ibn Al-Hussein (siden 07.02.1999).

Hovedstad:

Amman (ca. 4 million indbyggere). Religion: 92% muslimer, 6% kristne, 2% andre. Sprog: Arabisk

Klima:

Der er ørkenklima i landets østlige og sydlige del. Jordandalen, som ligger under havets overflade, er varm om vinteren og ekstremt varm om sommeren og har ligesom kysten ved Det Røde Hav et subtropisk klima. I kanten af Jordangraven er der middelhavsklima. Det regner mest mellem november og marts, der er ingen regn fra maj til september, køligere i december/januar.

Lokaltid:

I Jordan gælder Arabia Standard Time. Der skiftes mellem sommer- og vintertid. Tidsforskellen i forhold til Danmark er således +1 time året rundt.

Elektricitet:

230 volt vekselstrøm, 50 hertz. Det er nødvendigt med en adapter.

Telefonservice:

Landekoden for samtaler fra Danmark til Jordan er 00962. Ved telefonopringninger fra Jordan til Danmark er landekoden 0045. 0 før lokalnummeret bortfalder.

Land og folk:

Omgangsformer: For jordanerne er den arabiske kultur og gæstfrihed af stor betydning. Islam spiller en stor rolle i samfundet. Ved selskabelige lejligheder serveres der ofte og rigelige mængder arabisk kaffe. Hvis man ikke tipper koppen lidt til siden, når man leverer den tilbage, fyldes den automatisk igen. Små værtindegaver modtages gerne.
Påklædning: Kvinder bør vælge en tilbageholdende tøjstil. Badetøj hører hjemme på den private strand eller ved poolen. Jordanske kvinder er dækket helt til, når de går i vandet.
Fotografering: Man bør spørge om lov, inden man tager billeder af en person. Nogle steder er det generelt ikke tilladt at fotografere.
Drikkepenge: At betale ekstra drikkepenge er op til gæsten, men tjenere og andre serviceydere bliver glade for drikkepenge på ca. 10%. I taxaer plejer man at runde op til de nærmeste 100 fil. Rygning: I Jordan er rygning forbudt i alle restauranter, sygehuse, skoler, biografer, teatre, museer, offentlige transportmidler, lufthavne og indendørs indkøbscentre.

Indrejsebestemmelser for danske statsborgere:

Rejsedokumentationen skal på indrejsetidspunktet være gyldig i mindst 6 måneder. Visum: Danske statsborgere skal have et visum. Visummet kan også fås ved indrejsen ”on arrival”. Visumgebyret er i øjeblikket på 40 JOD og skal i lufthavnene straks betales i jordanske dinar (der er vekselkontorer/pengeautomater). Retsgyldige og/eller andre oplysninger vedr. indrejsebestemmelserne får du kun direkte på ambassaden eller hos et generalkonsulat i dit indrejseland. Det anbefales statsborgere fra andre lande at kontakte deres ambassade vedrørende gældende indrejsebestemmelser. Du er selv ansvarlig for at ansøge om et eventuelt påkrævet visum samt at medføre det. TSS er ikke ansvarlig, hvis du forsømmer dette.
Vær venligst opmærksom på, at indrejsen er afhængig af immigrationsmyndighedernes godkendelse.
Danske provisoriske pas (nødpas) anerkendes til indrejse og udrejse. Indrejse kræver, at du har et visum i passet inden rejsen. Yderligere information: https://um.dk/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/jordan. Før indrejse skal du udfylde en digital formular her. Derefter får du en QR-kode som du skal vise ved check-in og igen ved ankomst til Jordan (https://www.gateway2jordan.gov.jo/index.html).

Rejseleder:

Vores rejseledere er meget veluddannede og informerer udførligt og detaljeret om land og folk, historie, kultur m.v. Desuden står de altid klar til at hjælpe eller vejlede dig, f.eks. i forbindelse med værelsesfordelingen. Glæd dig til at lære dem nærmere at kende på det første informationsmøde, hvor du bydes velkommen. På mødet får du alle de informationer du måtte ønske om rejsens forløb. Der er virkelig noget at se frem til: Vi har sammensat et meget varieret rejseprogram med utallige højdepunkter, så du kan lære landets rige kultur, de spændende landskaber og den gæstfri befolkning at kende.

Ekstra pakker:

En lang række ydelser er allerede inkluderet i rejseprisen, og flere ydelser kan tilvælges. Vi anbefaler, at du tilvælger følgende pakketilbud. Du vil nyde godt af følgende virkelig gode særvilkår:
Halvpension: Pakken indeholder 6× stor aftenbuffet med internationale specialiteter og en snack på værelset på ankomstdagen: kun 990,– DKK* pr. person.
Oplevelsespakke: Pakken indholder de 3 udflugter ”Det antikke Jerash“, ”Petra (verdensarv)“ og ”Betania (verdensarv)“: kun 1390,– DKK* pr. person.
* Ved booking på destinationen kan pakkepriserne variere.

Valuta / banker / kreditkort:

Valutaen er den jordanske dinar (JD/JOD). 1 dinar = 1000 fils. Kurs (januar 2023): 1 DKK = 0,10 JOD; 1 JOD = 9,69 DKK. American Express, Visa, MasterCard og Diners Club accepteres delvist. Få mere at vide hos udbyderen af det pågældende kreditkort. Kort med Cirrus- eller Maestro-symbolet accepteres i Europa og resten af verden, i Jordan i få butikker og pengeautomater i de større byer.

Toldbestemmelser:

Du må medbringe kontanter til en værdi svarende til 15.000 JOD. Beløb herudover skal deklareres hos de jordanske toldmyndigheder. Grej til rejsebehov inklusive bærbar pc og kamera må indføres i landet, men skal udføres igen. Du må medbringe op til en liter alkohol, toldfri er desuden 200 cigaretter og 200 g tobak. Indførelse af våben, radioudstyr, euforiserende stoffer og pornografi er forbudt. Ligeledes forbudt er udførelse af antikviteter og koraller. Du finder yderligere oplysninger vedrørende indførsel af varer hos indrejselandets ambassade. Det er kun der, du får retsgyldig information.
BEMÆRK: Hvis du har købt varer i et land uden for EU og mellemlander med fly i et EU-land på vej hjem, gælder reglerne for varer købt i landet uden for EU. Hvis en af dine varer har en værdi på mere end 3250 DKK (eller 2250 DKK), skal du betale told og afgifter af hele varens værdi. I toldenbliver du bedt om at vise kvitteringer for dine køb. Husk derfor at gemme kvitteringerne, så du kan dokumentere, hvad du har købt og betalt. Nærmere oplysninger vedr. toldregler for indførsel af varer til Danmark, se: www.skat.dk.

Landespecifikke sikkerhedsanvisninger:

På grund af gentagne hændelser ved grænserne til Syrien og Irak frarådes rejser ind i det syrisk-jordanske grænseområde samt ind i landets nordøstlige del ind i grænseområdet til Irak på det kraftigste. Der gøres desuden opmærksom på, at både det syrisk-jordanske og det irakisk-jordanske grænseområde er lukket militært område, hvor der gælder særlige regler. I Jordan kan der regelmæssigt være demonstrationer og protestaktioner, både i Amman og i andre større og mindre byer, særligt i weekenderne eller efter fredagsbønnen; her giver forskellige befolkningsgrupper udtryk for deres økonomiske, sociale og politiske krav. Disse demonstrationer er ikke primært rettet mod udlændinge og har hidtil for det allermeste være fredelige. Det anbefales, at man generelt er opmærksom og følger med i nyhederne, at man holder sig på afstand af store forsamlinger, at man ikke fotograferer dem og at man følger anvisninger fra politi og andre myndighedspersoner. Da Jordan ligger så tæt på Syrien og Irak, bør man holde sig orienteret om den aktuelle udvikling. Grænseovergangene til Irak og Syrien er lukket. Udenrigsministeriet advarer desuden indtrængende imod rejser til Irak og Syrien. Især om natten stiger risikoen for ulykker på gaderne uden for Amman på grund af køretøjer uden lys samt dyr og mennesker på vejene. Derfor frarådes det at køre ud af Amman efter mørkets frembrud.

Strafferetlige bestemmelser:

Overtrædelser af narkotikalovgivningen straffes med langvarige fængselsstraffe (op til livsvarig) allerede ved besiddelse af meget små mængder og uafhængig af narkotikatypen. Forholdene i fængslerne er dårligere end i Danmark. Der er dødsstraf i Jordan, som rent faktisk stadig eksekveres. Der er absolut forbud for fotografering af militæranlæg og -institutioner. Også majestætsfornærmelse er strafbar. Ved retssager i Jordan må man regne med, at de jordanske myndigheder tilbageholder rejsedokumenterne, indtil retssagen er afsluttet, eller at der er udrejseforbud, mens sagen behandles.

Medicinske oplysninger:

Vaccinationer: Tjek mindst 8 uger inden din rejse udenrigstjenestens aktuelle medicinske oplysninger om det pågældende land (https://rejse.ssi.dk/). Hver side om det pågældende land indeholder bl.a. oplysninger om vaccinationsanbefalinger, aktuelle sundhedsricisi eller sygedomsudbrud samt oplysninger om lægehjælp i udlandet.
Diarré: De fleste diarrésygdomme forebygges ved almindelig fødevare- og drikkevandshygiejne.

  • Drik kun vand, som du med sikkerhed ved er rent, f.eks. vand på flaske, aldrig vand fra vandhanen.
  • I nødstilfælde kan filtreret, desinficeret og kogt vand bruges.
  • Brug også så vidt muligt drikkevand til opvask og tandbørstning undervejs.
  • Ved fødevarer gælder: Kog dem, eller skræl dem selv. Sørg for at holde fluer på afstand af maden.
  • Vask hænderne med sæbe, så tit det kan lade sig gøre, dog altid efter toiletbesøg og altid inden madlavning og inden du spiser noget.
  • Desinficer hænderne, hvor det er passende.
  • Brug engangshåndklæder.

Infektionssygdomme: Der forekommer enkelte infektionssygdomme, der er overført af myg eller flåter, men de er dog sjældne (f.eks. sort feber, vestnilfeber, sandfluefeber). Sørg for insektbeskyttelse (f.eks. afskrækningsmidler, moskitonet, langærmet beklædning).

Medicinsk behandling:

Niveauet i Amman er meget højt. Her skal særligt nævnes de to store privathospitaler Al-Khalidi Medical Center og Arab Medical Center. Uden for hovedstaden må man regne med kraftige begrænsninger, navnlig med hensyn til ambulancetjeneste ved ulykker. Det anbefales at have en udlandsrejsesygeforsikring med mulighed for tilbagerejse i nødstilfælde. Især hvis du har allerede eksisterende sygdom, skal du søge råd fra en læge med specialfaglig viden inden for tropemedicin, inden du rejser. Kunden skal sikre sig, at dennes fysiske og psykiske tilstand er forenelig med den ønskede rejse. Kunden skal søge oplysninger om den fysiske bevægelighed og psykiske uafhængighed i forbindelse med rejsen.

Ingen garanti for rigtigheden af oplysninger/Status: januar 2023


Tilbage til Info & Tips