Landeinformationer Marokko

Landeinformationer Kongeriget Marokko

 janfebmartsaprilmajjunijuliaugsepoktnovdec
RABAT171619212426282827252219
KØBENHAVN2351015202321171251

Beliggenhed:

Marokko ligger i Afrikas nordvestlige del og støder op mod Algerien mod øst, Middelhavet mod nord og Atlanterhavet mod vest.

Statsform:

Konstitutionelt monarki siden 1972. Landet har været uafhængigt siden 1956 (tidligere fransk og spansk protektorat). Landets statsoverhoved er Kong Mohammed VI. (siden 1999), og landet regeres af Saadeddine Othmani, der overtog embedet som premierminister den 17. marts 2017.

Hovedstad:

Rabat

Religion:

Islam (sunnimuslimer af malikitisk retsskole); ca. 23.000 kristne, omkring 3.000 jøder.

Sprog:

Officielt arabisk (man taler darija, en maghrebarabisk dialekt) og efter indførelse af den nye forfatning også berbersproget tamazight. Lokalt tales andre berbersprog. Fransk er meget udbredt som forretnings- og uddannelsessprog.

Klima:

Forskellige klimazoner. I Rabat hersker atlantisk klima, dvs. fugtigt varmt om sommeren og køligt og fugtigt om vinteren.

Lokal tid:

Marokko ligger i den mellemeuropæiske tidszone (MEZ) -1, og der skelnes mellem sommer- og vintertid. Tidsforskellen mellem Marokko og Mellemeuropa er -1 time både sommer og vinter.

Elektricitet:

I Marokko har man en netspænding på 110/220 V ved 50 Hertz. Det anbefales at medbringe Euro-stik.

Telefon:

Landekoden for Marokko er 00212 (+212). Hvis man ringer lokalt, bortfalder nullet. Hvis du ringer til Danmark fra Marokko, indtaster du 0045 og herefter det 8-cifrede telefonnummer.

Land og folk:

Tæppe-, smykke- og læderhåndværket har i århundreder været en fast del af den orientalske kultur. Derfor lægger vi også vejen forbi en smykkefabrik, en læderbutik og et traditionelt tæppeværksted på rundrejsen. Her kan du få mere at vide om det marokkanske tæppehåndværk samt opleve, hvordan man har fremstillet håndknyttede tæpper gennem mange generationer. Du vil få en spændende introduktion til forarbejdningen af silketråde, den naturlige farvning af uldgarn samt det filigrane og meget tidskrævende knyttearbejde. Alle tre steder har vi sat 1-2 timer af til at du og de andre rejsende kan se nærmere på de forskellige kunstværker og produkter. I Marokko er der tradition for at forhandle om prisen. Hvis du ikke ønsker at købe noget, vil et klart nej som regel blive accepteret af de handlende. I varehuse og supermarkeder forhandles der ikke om prisen, og heller ikke på de markeder, hvor de regionale landmænd sælger deres grøntsager. I Marokko giver man som regel drikkepenge. Ligesom i USA er drikkepengene i servicefag en del af lønnen. Desuden symboliserer de også en værdsættelse af den service, der ydes. Det er god skik at give stuepiger ca. 4 – 7 DKK i drikkepenge pr. nat. I en restaurant eller en taxi er det almindeligt at give ca. 10% af det beløb, der skal betales. I forretninger giver man ikke drikkepenge. I forbindelse med grupperejser anbefales det at give guiden ca. 15 DKK pr. dag/person og chaufføren 7-15 DKK pr. dag/person. Naturligvis kan man hver især selv bestemme, om man vil give drikkepenge, og hvor meget man vil give.

Indrejsebestemmelser for danske statsborgere:

Visumfri i indtil 90 dage. Passet skal være gyldigt i 3 måneder ud over opholdets varighed. Danske provisoriske pas og EU-nødpas anerkendes både ved ind- og udrejse. Udenlandske statsborgere, herunder personer med dansk flygtningepas eller fremmedpas, skal kontakte den marokkanske ambassade for at få oplyst, hvilke regler der gælder for deres indrejse. Det er dit eget ansvar at overholde ind- og udrejsereglerne. Det er landets myndigheder, som fastlægger ind- og udrejsereglerne, og det er dem, der kan afgøre, om du opfylder kravene. Derfor anbefales det, at du kontakter det pågældende lands myndigheder forud for din rejse for bl.a. at sikre, at dit pas er gyldigt og at du opfylder evt. visumkrav. Sådanne oplysninger kan du bl.a. få fra en ambassade eller et konsulat for det land, du skal rejse til.

Rejseleder:

Vores rejseledere er meget veluddannede og informerer udførligt og detaljeret om land og folk, historie, kultur m.v. Desuden står de altid klar til at hjælpe eller vejlede dig, f.eks. i forbindelse med værelsesfordelingen. Glæd dig til at lære dem nærmere at kende på det første informationsmøde, hvor du bydes velkommen. På mødet får du alle de informationer du måtte ønske om rejsens forløb. Der er virkelig noget at se frem til: Vi har nemlig sammensat et meget alsidigt og afvekslende rejseprogram med utallige højdepunkter, der giver dig mulighed for at komme tæt på Marokkos rige kultur, spændende landskaber og gæstfrie befolkning. En lang række ydelser er allerede inkluderet i rejseprisen, og flere ydelser kan tilvælges.
Vi anbefaler, at du tilvælger følgende pakketilbud:
Du vil nyde godt af følgende virkelig gode særvilkår:

Nydelsespakke (studierejse): Pakken indeholder stor aftenbuffet med internationale specialiteter hver dag på den 7 dage lange studierejse.

Oplevelsespakke: Pakken indeholder 6x frokost samt følgende ekstra ydelser: Lystur – Casablanca by Night, udflugt „Djemaa el-Fna“ og tur med hestevogn, heldagsudflugt til Essaouira, besøg af den botaniske have „Jardin Majorelle“.

Valgfri udflugt til verdensarvstedet Essaouira: kun 380,– DKK pr. person inkl. frokost (kan bookes efter ankomsten).
Pakkerne kan købes hos rejselederen på feriestedet og betales med danske kroner eller med kreditkort (Visa, Mastercard).

Valuta/banker/kreditkort:

Den lokale valuta i Marokko hedder marokkansk dirham og kan kun købes i selve landet. Kurs: (april 2019) 1 marokkansk dirham (MAD) = 0,68 danske kroner (DKK); 1 DKK = 1,45 MAD.
Veksling af valuta bør udelukkende foregå på de officielle pengevekslingskontorer (kan kendes på deres gyldne logo) eller i hotelreceptionerne. Der opkræves ingen gebyr for veksling af valuta. Kvitteringen skal opbevares indtil man rejser ud af landet igen, så man kan få byttet sine evt. tiloversblevne dirham til anden valuta. De mest gængse internationale kreditkort accepteres i større hoteller, forretninger og restauranter. I større byer kan man hæve kontanter i pengeautomaterne med sit kreditkort og PIN-nummer. I den senere tid har der dog været mange eksempler på, at der er lavet forkerte posteringer fra marokkanske pengeautomater. Det er forbudt at tage marokkanske dirham med ind i eller ud af landet. Før udrejsen skal tiloversblevne dirham derfor byttes til anden valuta. Fremmed valuta må indføres i ubegrænset mængde, men beløb svarende til over 100.000 dirham skal deklareres. Hvis fremmed valuta tages med ud af landet, skal det fra et beløb svarende til 50.000 dirham kunne påvises, at pengene blev taget med ind i landet ved indrejsen.

Toldbestemmelser:

Marokko har indført strenge valutabestemmelser, der bl.a. betyder, at der ikke må tages marokkanske dirham med ind i eller ud af landet. Aktuelt gælder forskellige tolerancegrænser for turister (p.t. 1000 dirham) og borgere, der er bosat i Marokko. Det anbefales at besøge de marokkanske toldmyndigheders hjemmeside før rejsen: www.douane.gov.ma. Yderligere informationer om de marokkanske toldbestemmelser kan indhentes på den marokkanske ambassade i Danmark. Se også www.um.dk.

Strafferetlige bestemmelser:

I Marokko straffes besiddelse af narkotika med fængselsstraffe på op til 10 år samt store pengeog toldbøder. Besiddelse af selv ganske små mængder er strafbart. Det samme gælder for seksuelle forhold udenfor ægteskab eller mellem personer af samme køn. I praksis har det dog vist sig, at seksuelle forhold mellem ugifte heteroseksuelle par fra Europa ikke straffes. Der kan dog opstå problemer, hvis en af parterne er i besiddelse af det marokkanske statsborgerskab.

Generel rejseinformation:

I Marokko skal både bilister og fodgængere være yderst forsigtige og opmærksomme, når de bevæger sig rundt i trafikken, idet man aldrig kan være sikker på, at andre trafikanter viser hensyn eller overholder færdselsreglerne. Det er ikke ualmindeligt at møde fodgængere eller dyr på motorvejene. Der er meget ringe udsigt til at få medhold i skadeserstatningssager, også selvom disse synes nok så berettigede.

Medicinske oplysninger:

Diarré: Langt de fleste diarrésygdomme kan undgås, hvis man overholder de regler, der gælder for fødeog drikkevarehygiejne. Rabies: I landområderne ser man ofte herreløse hunde, der løber frit rundt. Derfor tilrådes det at få foretaget vaccination mod rabies.

Medicinsk behandling:

Lægehjælpen i Marokko kan ikke helt sammenlignes med ditto i Europa. I Rabat og Casablanca finder man dog udmærkede private hospitaler af meget høj standard. Vi anbefaler, at du tegner en sygeforsikring, der gælder i udlandet og dækker udgifterne i forbindelse med en evt. hjemtransport. Det er kundens ansvar at vurdere, om hans/hendes fysiske og psykiske helbredstilstand er forenelig med rejsen, dvs. om han/hun fysisk og psykisk er i stand til at klare rejsens udfordringer på egen hånd. En sådan vurdering foretages på basis af indhentede oplysninger om rejsen. Deltagelse med rullestol og / eller rollator er desværre ikke mulig.

Ingen garanti for rigtigheden af oplysninger/Status: april 2019


Tilbage til Info & Tips

Forstørrelse: