Rejseanbefalinger Europa Asien Amerika Afrika

13.06.2014

Donation på 90.000 euro overrækkes til pårørende efter den alvorlige mineulykke i Soma, hvor 301 minearbejdere omkom

TSS og vores rejseledere yder bistand til familier i afsides beliggende bjerglandsbyer

Billederne fra den alvorlige mineulykke i Soma (Vesttyrkiet) den 13. maj i år, hvor 301 minearbejdere omkom og efterlod deres pårørende i dyb fortvivlelse, har brændt sig fast på nethinden. Der blev straks iværksat forskellige hjælpeforanstaltninger, men hvis man som mange af de pårørende bor i afsides beliggende bjerglandsbyer i omegnen af Soma, når hjælpen ikke altid så hurtigt frem.

TSS og de rejseledere, der arbejder for os i Tyrkiet, fandt hurtigt sammen for at yde hurtig og ubureaukratisk hjælp, og i fællesskab fik vi indsamlet i alt 90.000 euro, der skal komme 21 efterladte familier i de to isolerede landsbyer Elmadere und Köseler til gode, dvs. hver familie får lige knap 4300 euro. En minearbejder tjener omkring 3000 euro om året, så hjælpen, der kom helt uventet, blev modtaget med stor taknemmelighed.

TSS-rejselederne, der arbejder for vores tyrkiske partner NBK Touristic, har været den drivende kraft bag hjælpeprojektet. I de seneste år har de engagerede kvinder og mænd gentagne gang indsamlet penge til velgørende formål, bl.a. til folkeskoleelever i Antalya, der har fået boggaver. Der er også givet penge til forskellige udgravninger og istandsættelser i antikke byer som Myra og Perge.

Da TSS´ rejseledere hørte om den tragiske mineulykke i Soma, var de ikke længe om at beslutte sig for at give de 50.000 euro, som de allerede havde indsamlet og som var øremærket til et skoleprojekt, til de efterladte familier i Somas bjergegne, der havde akut brug for hjælp. TSS lagde 40.000 euro oveni, så det samlede beløb til de pårørende kom op på intet mindre end 90.000 euro.

”TSS er den eneste udbyder af studierejser, der har ydet hjælp til de hårdt ramte familier”, fortæller Recep Yavuz. ”Det betyder meget for os, at TSS støtter os på denne måde. Vi er også stolte over, at vi i fællesskab kan yde hjælp til Tyrkiet i denne svære tid. Det er noget, befolkningen og politikerne her på stedet sætter stor pris på.“

Donationen på 90.000 euro fordeles med omtanke og meget ansvarsbevidst. Medarbejdere fra NBK Touristic besøgte bjerglandsbyerne for kort tid siden og talte med mange af de pårørende for at finde ud af, hvor nøden er størst. “Vi fik at vide, at den økonomiske støtte er vigtigere end f.eks. mel, ris og sukker, nu hvor de har mistet deres fædre og forsørgere på så tragisk vis“, fortsætter Recep Yavuz.

Et team fra NBK Touristic vil om kort tid vende tilbage til Elmadere og Köseler for at overrække donationerne og tilbringe lidt tid sammen med familierne over en kop te. Det vil sikkert blive opfattet som en humanitær gestus i en for de pårørende meget svær tid.


Tilbage til oversigten