Dit rejseprogram

Tag med os på en usædvanlige studierejse: Oplev ni UNESCO-verdensarvsteder mellem Paris, Atlanterhavet og Middelhavskysten. Nogle af højdepunkterne er Paris, Loire-slotte, det historiske Bordeaux og fæstningen Carcassonne. Vi kommer til at se Arles, “Provences Rom”, Avignons pavepalads og byens berømte bro, Pont d’Avignon.

1. dag: Ankomst & Paris (UNESCO-verdensarvsted)

Ankomst i Paris. Vores rejseleder byder os velkommen i lufthavnen ved den franske hovedstad. På en spændende byrundtur ser vi de vigtigste seværdigheder i ”Kærlighedens by“. Nogle af højdepunkterne er katedralen Notre-Dame, det verdensberømte Eiffeltårn, Champs Elysées og Louvre. Derefter har du mulighed for at tilvælge en bådtur på Seinen og se Paris fra en helt særlig vinkel. Overnatning i nærheden af Paris.

2. dag: Orléans & Loiredalen (UNESCO-verdensarvsted)

Det første stop i dag er Orléans, Jeanne d’Arcs fødeby. Som ”Jomfruen fra Orléans“ gik hun over i historien. I centrum af den gamle bydel står en stor katedral, der er tilegnet hendes minde. Derefter besøger vi det største og flotteste Loireslot: Château Chambord (entrée inkluderet). På den efterfølgende panoramatur gennem Loiredalen (UNESCO-verdensarvsted) ser vi slottene Château de Chaumont og Château Royal d’Amboise og slentrer derefter gennem Tours. Markedspladsen med sine bindingsværkshuse er blandt de smukkeste i Frankrig. Overnatning i nærheden af Tours eller Poitiers.

3. dag: Atlanterhavskysten, La Rochelle, panorama-færgetur,
Médoc-halvøen & rødvinssmagning

Vi kører gennem Vestfrankrigs betagende landskab til La Rochelle ved Atlanterhavet. Her ligger en af Europas flotteste havne fra middelalderen. Om eftermiddagen går vi om bord på færgen i Royan og sejler til den kendte Médoc-halvø. Her produceres nogle af verdens bedste vine, og vi ser spændende slotte som Mouton Rothschild, Margaux eller Lafitte. Ved en rødvinssmagning lærer vi nogle af vinene at kende, inden vi om aftenen kommer til vinens hovedstad: Bordeaux. Overnatning i nærheden af Bordeaux.

4. dag: Bordeaux (UNESCO-verdensarvsted) & Arcachon

Om formiddagen går vi på opdagelse i det historiske Bordeaux med Place de la Bourse ved Gironde, den gamle bydel (UNESCO-verdensarvsted) og operaen. Også det moderne vinmuseum er værd at besøge. På en valgfri udflugt til Arcachon ser vi den lagune ved Atlanterhavet med verdens største østersproduktion. På en bådtur kan vi nyde det maleriske landskab. Overnatning i nærheden af Bordeaux.

5. dag: Camino de Santiago, Canal du Midi & Toulouse (2× UNESCO-verdensarvsted)

I dag tager vi afsked med Atlanterhavet, kører østpå til den lille by Moissac, der ligger ved Camino de Santiago, og besøger klostret (entrée inkluderet). Vi følger pilgrimsvejen (UNESCO-verdensarvsted) og når til Toulouse. Den såkaldte “Lyserøde by“ ved den berømte Canal du Midi (UNESCO-verdensarvsted) anses for at være en af de flotteste byer i Frankrig. Bybilledet er præget af den romanske Basilique Saint-Sernin, den imponerende plads foran Capitole og de mange paladser og klostre. Hvis der er stemning for det, kan du deltage i en valgfri guidet byrundtur. Derefter er der god tid til selv at gå på opdagelse. Overnatning i nærheden af Toulouse.

6. dag: Carcassonne (UNESCO-verdensarvsted) & Nîmes

I dag fortsætter rejsen mod Middelhavet. På vejen derhen gør vi ophold i Carcassonne (UNESCO-verdensarvsted). Vi slentrer gennem den verdensberømte fæstning, der beskyttes af en bymur med 40 tårne. Derefter kommer vi til den gamle romerby Nîmes med det imponerende amfiteater og det romerske tempel. Efter en tur gennem byen er der stadig god tid til at gå på opdagelse på egen hånd. Derefter anbefaler vi vores valgfri udflugt til Camargue. Her besøger vi en tyreopdrætter og nyder blandt andet en god aftensmad. Overnatning i nærheden af Arles eller Nîmes.

7. dag: Arles, Avignon & Lyon (3× UNESCOverdensarvsted)

Om formiddagen spadserer vi gennem Arles med de romerske og romanske mindesmærker (UNESCO-verdensarvsted). ”Provinsens Rom“ blev især kendt på grund af maleren van Gogh, der levede her en tid. Vi ser blandt andet på amfiteatret. Derefter kører vi videre til Avignon. ”Pavernes by“ med det imponerende Pavepalads (UNESCO-verdensarvsted) og broen Pont d’Avignon er fødeby for den berømte sanger Mireille Mathieu og endnu et højdepunkt på vores rejse. Vi kører gennem Rhonedalen til Lyon. Her lærer vi byen at kende på en kort orienteringstur. Vi ser på byens centrum med Palace Bellecour og den gamle bydel fra renæssancen (UNESCO-verdensarvsted). Overnatning i nærheden af Lyon.

8. dag: Hjemrejse

I dage kører vi med det moderne højhastighedstog TGV fra Lyon til lufthavnen ved Paris og flyver hjem. Rejsefæller er blevet til gode venner, og mange af dem planlægger allerede at rejse sammen igen.


Inklusive spændende udflugtsprogram + entréer bl.a. med 9 verdensarvsteder !

Inkluderet i prisen

  • Flyrejse tur/retur til Paris med velrenommeret flyselskab Air France
    inkl. transport lufthavn – hotel – lufthavn
  • 7 overnatninger i dobbeltværelse på udvalgte komforthoteller (national standard)
    7× stor morgenbuffet
  • Fascinerende studierejse i vores moderne rejsebus med klimaanlæg til Frankrigs mest berømte seværdigheder!
    Du kan glæde dig til et spændende udflugtsprogram + entréer (iht. programmet) bl.a. med 9 UNESCO-verdensarvsteder:
    • Paris (verdensarv)
    • Orléans
    • Loiredalen (verdensarv)
    • Rødvinssmagning på Médoc-halvøen
    • La Rochelle
    • Atlanterhavskysten
    • Bordeaux (verdensarv)
    • Camino de Santiago (verdensarv)
    • Toulouse
    • Canal du Midi (verdensarv)
    • Carcassonne (verdensarv)
    • Nîmes
    • Arles (verdensarv)
    • Avignon (verdensarv)
    • Lyon (verdensarv)
  • 1 panorama-færgetur til Médoc-halvøen og
    1 tur med højhastighedstoget TGV fra Lyon til Paris
  • Veluddannede engelsktalende rejseledere
  • Lægevagt døgnet rundt


Dine yderligere tjenester3

Oplevelsespakke:

Pakken indeholder bådturen på Seinen i Paris, udflugten til Arcachon inklusive bådtur, den guidede byrundtur i Toulouse og udflugten til Camargue inklusive aftensmad: kun 1390,– DKK pr. person.

Tillæg for enkeltværelse:

1490,– DKK pr. person (alt efter disponibiliteten).

3 Ikke indeholdt i pakkeprisen.

Landeinformationer Frankrig

 janfebmartsaprilmajjunijuliaugsepoktnovdec
PARIS67121518222625241575
KØBENHAVN2351015202321171251

Beliggenhed:

Landet er Europas største og ligger i den vestlige del af Europa. Frankrigs natur er meget varieret og omfatter Alpernes og Pyrenæernes bjergmassiver, Loires, Rhônes og Dordognes floddale ned til Côte d’Azur samt regionerne i Normandiet og ved Atlanterhavskysten.

Statsform:

Parlamentarisk demokrati med et tokammersystem; præsident Emmanuel Macron
(siden marts 2017)

Hovedstad:

Paris (ca. 2,2 mio. indbyggere)

Religion:

Overvejende romersk-katolsk

Sprog:

Fransk

Klima:

Fire hovedzoner: atlantisk zone – moderat havklima; kontinental zone – udprægede temperaturforskelle (navnlig i landets østlige del); mediterran zone – moderat, varmt havklima; alpin zone – barsk bjergklima

Lokaltid:

Mellemeuropæisk tidszone med sommertid, derfor ingen tidsforskel i forhold til
Danmark

Telefoni:

Hvis man ringer til Danmark er landekoden 0045 (+45). Hvis du ringer fra Danmark til Frankrig, indtast venligst 0033 (+33) inden du indtaster det lokale nummer.

Indrejsebestemmelser for danske statsborgere:

Ved ophold på op til 90 dage kræves ingen visum for danske statsborgere. Du skal dog have et gyldigt pas (https://dk.ambafrance.org/).
Bemærk: Frankrig er med i den europæiske aftale af den 13.12.1957 om regulering af persontrafikken mellem Europarådets medlemsstater.
De krav, som de enkelte flyselskaber stiller til de dokumenter, som passagererne skal være i besiddelse af, kan godt afvige fra den officielle lovgivning.
Det anbefales, at borgere fra andre lande indhenter oplysninger om de gældende indrejsebestemmelser på den franske ambassade i København.
TSS Travel Service Scandinavia AS bestræber sig på løbende at aktualisere alle informationer.

Rejseleder:

Vores rejseledere er meget veluddannede og informerer udførligt og detaljeret om land og folk, historie, kultur m.v. Desuden står de altid klar til at hjælpe eller vejlede dig, f.eks. i forbindelse med værelsesfordelingen.

Glæd dig til at lære dem nærmere at kende på det første informationsmøde, hvor du bydes velkommen med et lille glas. På mødet får du alle de informationer du måtte ønske om rejsens forløb. Der er virkelig noget at se frem til: Vi har nemlig sammensat et meget alsidigt og afvekslende rejseprogram med utallige højdepunkter, der giver dig mulighed for at komme tæt på Frankrig rige kultur, spændende landskaber og gæstfrie befolkning.

En lang række ydelser er allerede inkluderet i rejseprisen, og flere ydelser kan tilvælges. Vi anbefaler, at du tilvælger følgende pakketilbud.

Du vil nyde godt af følgende virkelig gode særvilkår:

Oplevelsespakke: Pakken indeholder bådturen på Seinen i Paris, udflugten til Arcachon inklusive bådtur, den guidede byrundtur i Toulouse og udflugten til Camargue inklusive aftensmad: kun 1390,– DKK pr. person.

Nydelsespakke: Pakken indeholder 7x stor aftenbuffet (3-retters-menu): kun 1290,– DKK pr. person.

Valuta/banker/kreditkort:

Vekselkurs (februar 2019): 1 DKK = 0,13 EURO, 1 EURO = 7,46 DKK

Frankrig er et europæisk land og medlem af den europæisk møntunion. Det betyder, at euroen er officiel valuta i Frankrig. Du kan betale dine indkøb kontant eller med de mest gængse kreditkort og nogle steder også med EC-/Maestro-kort (husk PIN-kode). Hvis du vil hæve kontanter, kan du gøre det med kreditkort og med EC-/Maestro-kort (husk PIN-kode). Den pågældende bank kan eventuelt pålægge gebyrer. Få mere at vide om det hos din bank.

Toldbestemmelser:

Inden for EU kan privatpersoner købe og medtage varer i ubegrænset mængde, hvis disse er beregnet til personlig brug og ikke til videresalg.

Hvis du medbringer betalingsmidler på mere end 10.000,- EUR (eller tilsvarende i en anden valuta), skal du mindst fem dage inden rejsens påbegyndelse anmelde beløbet hos de franske toldmyndigheder.

De danske toldbestemmelser kan læses på toldmyndighedens hjemmeside www.skat.dk. Du kann rette telefonisk henvendelse til toldvæsenet.

Sikkerhedsoplysninger:

Kriminalitet: Især i turistområderne skal man være på vagt over for lommetyve og småkriminel. Det anbefales at deponere penge, pas, kørekort, flybilletter og andre vigtige dokumenter på et sikkert sted (f.eks. i hotellets pengeskab) og hver dag kun at medbringe de kontanter (samt EC-eller kreditkort), der skal bruges den pågældende dag.

Rejsende bør holde sig væk fra store menneskemængder og holde øje med deres værdigenstande på steder med mange turister, i lufthavne (også i sikkerhedsområdet), på banegårde, i undergrundsbaner, busser osv.le.

Den 1. november 2017 trådte en ny antiterrorlov i kraft i Frankrig, der tillader de franske sikkerhedsmyndigheder at gøre brug af forskellige terrorbekæmpelsesforanstaltninger. I denne forbindelse kan der i forskellige områder, f.eks. ved undergrundsbaner og banegårde samt i grænseregionerne, forekomme øget person- og bagagekontrol. Også ved indgange (til f.eks. museer) skal du være forberedt på, at håndtasker kontrolleres.

Medicinske oplysninger:

Vaccinationer: Tjek alle standard vaccinationer både for børn og voksne inden rejsen og få dem evt. fornyet. Inden rejsen bør du undersøge, om du er tilstrækkeligt beskyttet mod smitsomme sygdomme. Se Statens Serum Instituts hjemmeside (http://www.sse.dk).

In Medicinsk behandling: Alle personer, der er offentligt sygeforsikret i Danmark, har i akutte sygdomstilfælde krav på at blive behandlet hos en læge, tandlæge eller på et offentligt registreret behandlingssted, der skal være godkendt af den danske sygeforsikring. Det blå EUsygesikringskort (European Health Insurance Card -EHIC) skal medbringes. Desuden anbefales det at tegne en ekstra rejsesygeforsikring, der dækker de risici, som andre sygesikringskort ikke dækker (f.eks. eventuel hjemtransport til Danmark i tilfælde af sygdom samt behandling hos privatlæge eller på privatklinikker).

Kunden skal sikre sig, at han/hun både fysisk og psykisk kan klare rej sen og herudover indhente alle nødvendige informationer om hvad rejsen evt. indebærer af udfordringer.

Ingen garanti for rigtigheden af oplysninger/Status: februar 2019

Forstørrelse: