Rejseanbefalinger Europa Asien Amerika Afrika

Vigtig besked om coronakrisen fra leder af TSS kundeserviceafdelingen Kristina Lindberg

Kære TSS-kunde,

Jeg hedder Kristina Lindberg, og jeg er leder af TSS kundeserviceafdelingen. Da vi for tiden alle sammen er i en helt særlig undtagelsessituation, vil jeg gerne orientere jer om TSS og vores rejser:

I kender os som pålidelig arrangør af studierejser, og vi tilbyder pakkerejser, der omfatter selve ud- og hjemrejsen, transport til og fra hotellet, overnatning, besøg af seværdigheder og meget andet. I en krisesituation som denne har vi selvfølgelig et helt særligt ansvar, som vi vil gøre alt for at leve op til.

Hvad har vi så gjort i de sidste uger?

Vores største fokusområde er vores gæsters og medarbejders sikkerhed. Derfor har vi allerede aflyst alle rejser flere uger ud i fremtiden og altså længere frem i tiden end det er juridisk påbudt.

Vi har hentet alle vores rejsende tilbage fra deres destinationer i særfly, bortset fra nogle enkelte gæster, der stadig er i karantæne. For egen regning og endnu inden den tyske regering startede sin aktion med at hente gæster hjem.

Vi har på vores hoteller og for TSS‘s regning indlogeret gæster, der på grund af statsligt påkrævede aflysninger af flyrejser og lukning af grænser har siddet fast i en periode, vi har forplejet dem og haft vores rejseledere til at stå til rådighed døgnet rundt. I har stadig adgang til vores hotlines, selv om mange af vores medarbejdere arbejder hjemmefra for at beskytte sig mod infektion.

Vi orienterer alle vores gæster omfattende og i god tid om rejser, som vi bliver nødt til at aflyse. I behøver altså ikke selv at henvende jer. Vi sørger for alt, hvad der måtte være nødvendigt. Sidst, men ikke mindst, bør I vide, at vi som stor arrangør af studierejser med flere hundrede medarbejdere og mere end 2 millioner gæster at vores concern har en sund og solid økonomi. Det vil hjælpe os med at komme igennem denne krise.

Alligevel er denne situation en helt særlig udfordring – særligt for alle rejsearrangører. Omsætningen er fra den ene til den anden dag faldet med op til 100 %. Mange arrangører har været nødt til at bruge ekstra millioner for at hente gæster tilbage fra destinationerne med særfly og de har måttet betale for ekstra overnatning og forplejning. Og også de almindelige udgifter fortsætter uden at vi kan forvente nogen som helst indtægter i de næste uger.

Derfor vil vi bede jer om jeres solidaritet:

Vær venlig ikke at aflyse de rejser, som I allerede har booket, men flyt dem – hvis det er muligt – til et senere tidspunkt. Vores medarbejdere i servicecentrene hjælper jer gerne med at finde en ny dato senere på året eller næste forår. I den aktuelle situation ville det være en stor hjælp for alle rejsearrangører, hvis I undlader at aflyse jeres rejser. Mange tak, om I vil tage disse betragtninger med i jeres overvejelser.

Det vigtigste lige nu er, at vi passer på os selv. Sammen skal vi nok komme igennem denne krise, og derefter kan vi igen gå på opdagelse på nye rejser.

I mange år har vi med stor glæde organiseret jeres ferierejser. Vi håber, at vi kan blive ved med det.

Tak for jeres opmærksomhed og jeres tillid – pas på jer selv.

Kristina Lindberg

Leder af TSS kundeserviceafdelingen